Der er udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne. Loven giver personer, der på tidspunktet for henvisning til psykiatrisk behandling er fyldt 19 år, ret til behandling inden for 2 måneder jævnfør Sundhedsloven.
Målgruppe. Til top
Danske regioner har valgt at definere målgruppen, som den hidtidig er defineret for personer, der venter på behandling i sygehuspsykiatrien. Det vil sige, at målgruppen ikke udvides som følge af den udvidede behandlingsret. Det er ikke hensigten, at behandlingsretten skal omfatte de patienter, der i dag behandles hos den praktiserende læge eller speciallæge eller i kommunalt regi. Det vil sige, at der skal være tale om patienter med moderat svære psykiske lidelser.
Målgruppeafgrænsning. Til top
Af udkast til bekendtgørelsen fra Ministeriet Sundhed og Forebyggelse dateret den 13. oktober 2009 fremgår ikke nogen klar målgruppeafgrænsning. Det er alene understreget, at bekendtgørelsen ikke omfatter:
Ovenstående afgrænsning af målgruppen indebærer, at den hidtidige visitationspraksis fortsættes. I den sammensætning skal det understreges, at det er vigtigt, at henvisningerne er så præcise som muligt, i forhold til fastsættelse af diagnose og sværhedsgraden heraf.
Henvisning. Til top
Når henvisningen modtages på den respektive psykiatriske afdeling, træder den udvidede behandlingsret i kraft. Det betyder, at patienten skal tilbydes behandlingsstart inden for 2 måneder efter modtagelse af henvisningen.
Hvis den afdeling, som patienten er henvist til, lever op til behandlingsretten, tilbydes patienten en tid inden for 2 måneder. Hvis afdelingen ikke lever op til behandlingsretten, tilbydes patienten valget mellem første ledige tid på afdelingen eller viderehenvisning til en anden psykiatrisk afdeling i regionen, som lever op til lovkravet om at se patienten inden for 2 måneder.
Private udbydere. Til top
Hvis ingen psykiatrisk afdeling i Region Syddanmark på henvisningstidspunktet kan tilbyde behandling inden for 2 måneder, får patienten valget mellem første ledige tid på den afdeling vedkommende er henvist til, mulighed for at blive omvisiteret til en anden afdeling inden for Region Syddanmark, der har kortere ventetid eller viderehenvisning til en af de private udbydere, som Danske Regioner har indgået aftale med.
Information om aftaler med de private udbydere kan findes under sygehusvalg.dk - anvend boksen "Mere information".
Retten til behandling hos private udbydere gælder kun, såfremt deres aktuelle ventetider ikke overstiger ventetiderne i Region Syddanmark. Kontakten til de private udbydere varetages af psykiatriens patientvejleder i Region Syddanmark.
Ventetider. Til top
Ventetidsoplysninger for psykiatrien - anvend link i boksen "Mere information".
Senest fagligt revideret: 25-05-2011
Siden er sidst opdateret 26-5-2011
Redaktionen - 6550 4108
VisInfoSyd, J. B. Winsløws Vej 9A, 1., 5000 Odense C. E-mail: visinfosyd@regionsyddanmark.dk