Klinik Nyt
Baggrund. Til top
Lungekræft er én af de hyppigste og alvorligste kræftsygdomme, som årligt rammer cirka 4.200 mennesker, hvoraf 10-15 % lever 5 år efter diagnosen.
Incidens altså 1-2 patient per praktiserende læge per år.
Problem. Til top
Lungekræft er omfattet af et kræftpakkeforløb, og udredningen skal ved begrundet mistanke starte senest efter 3 hverdage. Begrundet mistanke er et suspekt infiltrat på røntgen af thorax. De 3 hverdage tælles fra det klokkeslæt, billedet er taget, således at patienten møder til videre udredning senest på 4. hverdag, og der tælles kun hverdagstimer.
For at kunne indfri de stillede krav er det nødvendigt, at alle parter – inklusive patienten selv – lever op til det vedtagne patientforløb.
Der hviler et specielt stort ansvar på de praktiserende læger, da det er de fagpersoner, der oftest har den primære kontakt og dermed den altafgørende indflydelse på det videre forløb.
Risikopatienter. Til top
Nuværende eller tidligere rygere over 40 år.
Kliniske manifestationer. Til top
Diagnosen lungecancer skal overvejes hos personer over 40 år – specielt tidligere eller nuværende rygere – med uforklarlige luftvejssymptomer:
Udredning i primærsektor. Til top
Alle sygehuse i Region Syddanmark, der udreder for lungecancer, har ”åbent thoraxambulatorium”. Er der klinisk mistanke, bør den praktiserende læge derfor akut henvise til røntgen af thorax. Dermed mindskes doctor’s delay.
Henvisning. Til top
Patienten informeres om, at der henvises til røntgen af lungerne for at se, om der er en plet på lungen. Det er vigtigt, at patienten er informeret om, at der er mistanke om kræft.
Da informationerne i henvisningen til røntgendiagnostisk afdeling benyttes i det videre forløb, er det vigtigt, at disse informationer er fyldestgørende.
Elektronisk henvisning. Uanset visitationsmåde skal henvisningen altid sendes elektronisk, det vil sige, at praksissystemet skal være sat op til at kunne sende en henvisning akut.
Udredning på sygehus. Til top
Det første skridt i et udredningsforløb vil være et røntgen af thorax, hvor det tages et billede i 2 dimensioner. Resultatet er en af følgende muligheder:
Ved begrundet mistanke om malignitet på baggrund af røntgenundersøgelsen henvises patienten til videre udredning enten i pakkeforløb eller til CT-skanning af thorax og øvre abdomen afhængig af de lokale forhold og procedurer.
Hvis malignitetsmistanken herefter fastholdes, vil der på sygehuset blive lagt en plan for det videre udredningsprogram, som er individuelt tilpasset og blandt andet kan indeholde bronkoskopi, endobronkial ultralydsskanning og PET/CT. Disse specialiserede invasive undersøgelser foregår i Odense, Vejle eller Sønderborg (PET/CT i Odense eller Vejle).
Ved verificering af malign diagnose henvises patienten til onkologisk og/eller kirurgisk behandling. Den kirurgiske behandling foregår i Odense, mens onkologisk behandlng varetages i Odense og Vejle. Patienter, der ikke kan eller ønsker at indgå i et specifikt onkologisk eller kirurgisk behandlingstilbud, vil blive afsluttet til egen læge med henblik på terminal pleje.
I det følgende er de lokale henvisningsprocedurer og det indledende udredningsforløb beskrevet for de enkelte sygehusenheder.
Lokale forhold - Sygehus Lillebælt (Vejle, Give, Middelfart, Kolding, Fredericia). Til top
For alle patienter uanset matrikel gælder: Ved begrundet malignitetsmistanke på thoraxrøntgen henviser egen læge til "lungepakken", Medicinsk Afdeling i Vejle. Patienten indkaldes telefonisk af lungepakkens personale til journaloptagelse og CT-skanning førstkommende mandag, onsdag eller fredag. Det videre udredningsforløb på sygehuset foregår primært i løbet af den første uge og tilpasses individuelt til patienten.
Ved uafklarede fund på thoraxrøntgen, hvor malignitet ikke forventes, vil egen læge blive foreslået at henvise til afklarende CT-skanning. Svarene vil tilgå egen læge, der står for det videre forløb.
Proceduren for de forskellige matrikler er følgende:
Vejle/Give.
Henvisning til Røntgenafdelingen, Vejle og ringe 7940 5308 for en skanningstid.
Middelfart.
Henvisning til Røntgenafdelingen, Middelfart og ringe 6348 4441 for en skanningstid.
Kolding.
Henvisning til Røntgenafdelingen, Kolding og ringe 7637 2724 for en skanningstid.
Fredericia.
Henvisning til Røntgenafdelingen Fredericia og ringe 7637 7242 for en skanningstid.
Lokale forhold – Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg/Grindsted). Til top
Ved klinisk mistanke om lungecancer henvises patienten akut til Radiologisk Klinik, SVS. På klinikkens akuttelefon 7918 3265 til kl. 15.00 aftales tid til undersøgelse af thorax samme dag, og samtidig sendes en henvisning til klinikken. Der skal gøres opmærksom på, at patienten henvises akut. Findes der ved røntgenundersøgelsen et cancersuspekt infiltrat, vil patienten i samme seance få foretaget CT-skanning af thorax og øvre abdomen inden for 48 timer.
Bekræftes cancermistanken, henvises patienten fra Radiologisk Klinik direkte til Lungemedicinsk Afdeling, Esbjerg samme dag.
Patienter med formodet malignitet, hvor udredningen forventes at inkludere EBUS og/eller PET/CT, vil blive henvist til videreudredning i Vejle eller Odense/Sønderborg.
Ved den akutte henvisning er det nødvendigt at fortælle patienten, at han/hun bliver henvist for at "udelukke lungekræft" og at han/hun, hvis mistanken bekræftes på Radiologisk Klinik, umiddelbart vil blive henvist til videre udredning på Lungemedicinsk Afdeling, SVS.
Med henvisning til at en del af de efterfølgende specialiserede diagnostiske undersøgelser er samlet i Vejle og Odense/Sønderborg, kan patienten hos praktiserende læge eventuelt gøres opmærksom på, at det også er muligt at blive henvist til åbent thoraxambulatorium i Vejle eller Sygehus Sønderjylland.
Lokale forhold - Sygehus Sønderjylland (Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Tønder). Til top
Der er åbent thoraxambulatorium i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder alle hverdage undtagen onsdag fra kl. 08.00-09.00. Der sendes henvisning til røntgenafdeling, og patienten møder i ambulatoriet næste dag.
Ved begrundet mistanke om malignitet kontakter røntgenafdelingen patienten og sikrer, at der bookes tid til CT af thorax og øvre abdomen inden for 3 hverdage på Sønderborg Sygehus. Samtidig gives besked til Lungemedicinsk Afdeling, Sønderborg, som booker tid til primær journal samme dag, som patienten får taget CT af thorax, hvorudfra den primære behandlingsplan planlægges. Egen læge orienteres via beskrivelse af thoraxbilledet og kopi af journalnotatet.
Lokale forhold – OUH (Odense og Svendborg). Til top
Der henvises ved mistanke om lungecancer akut til de åbne thoraxambulatorier i Odense (kl. 08.00-14.30), Svendborg (kl. 09.00-14.00), Nyborg (kl. 08.00-10.00), Rudkøbing og Ærøskøbing.
Ved begrundet mistanke om lungecancer på thoraxbilledet, hvor beskrivelsen laves samme dag, som undersøgelsen udføres), informerer røntgenafdelingen patienten, enten når vedkommende er på afdelingen eller telefonisk, så snart beskrivelsen foreligger og tilbyder og eventuelt booker tid til CT-skanning af thorax og øvre abdomen inden for 3 hverdage.
Hvis der ved CT-skanningen fortsat er begrundet mistanke om lungecancer (beskrivelsen laves samme dag som undersøgelsen), sender Røntgenafdelingen henvisning til Lungemedicinsk Afdeling, OUH Odense (Infiltratsekretariatet, telefon 6541 2725), der herefter står for den videre udredning og information til patient og egen læge.
Informationen til egen læge sker dels ved beskrivelserne fra diverse undersøgelser på Røntgenafdelingen og dels ved visitationsnotat og efterfølgende udredningsresultater fra Lungemedicinsk Afdeling.
Såfremt CT-skanningen afkræfter mistanken om lungecancer, orienterer Røntgenafdelingen patienten om resultatet og tilråder at tage med egen læge om eventuelt videre forløb. Beskrivelsen af CT-skanningen vil så indeholde råd til egen læge om eventuelle forslag til supplerende undersøgelser og/eller henvisning til yderligere udredning på mistanke om ikke-malign lungelidelse.
Henvisningsfraser. Til top
Hvilke symptomer medvirker til mistanken?
Rygeranamnese
Erhverv
AK-behandling
Sagt til patienten om forløbet
Undersøgelser
Kronisk sygdom
Forfattere og godkendelse. Til top
Redaktionsgruppen for den regionale lungecancergruppe.
Senest fagligt revideret: 03-11-2011
Siden er sidst opdateret 5-1-2012
Redaktionen - 6550 4065
VisInfoSyd, J. B. Winsløws Vej 9A, 1., 5000 Odense C. E-mail: visinfosyd@regionsyddanmark.dk