Tvangsindlæggelser (P62)

Embedslægerne Syddanmark

Indhold:

• Hvem kan indlægges?
• Frivillig indlæggelse eller tvang?
• Undersøgelse af patienten
• Røde eller gule papirer
• Blanket og blanketgang
  

En "gennemsnitslæge" foretager cirka en tvangsindlæggelse hvert andet år og bliver derfor aldrig rutineret i opgaven. Nedenfor gennemgås de vigtigste regler i lov nr. 1111 af 1. november 2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien. For den fulde tekst, se retsinfo - anvend link i boksen "Mere information".

Hvem kan indlægges?     Til top
I følge lovens §5 må tvangsindlæggelse kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1. Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende forbedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller
2. Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Ifølge lovens §6 stk. 1 har de nærmeste eller i anden række politiet pligt til at tilkalde en læge til en person, der må antages at være sindssyg.
Hvis lægen altså tilkaldes af de nærmere pårørende eller politiet, har lægen pligt til at kontakte patienten med henblik på vurdering af dennes tilstand.
Ifølge lovens §6 stk. 3 skal tvangsindlæggelse ske, når betingelserne i den ovennævnte §5 er opfyldte, og patienten modsætter sig frivillig indlæggelse.
Det er altså ligeså forkert at undlade at tvangsindlægge en person, der opfylder kriterierne herfor, som det er at tvangsindlægge en person, der ikke opfylder de ovennævnte kriterier - om end det erfaringsmæssigt er sjældent, at patienter klager over, at de ikke blev tvangsindlagt.
Familien eller andre pårørende har ingen indflydelse på en tvangsindlæggelse, heller ikke når patienten er under 15 år, og der skal ikke skrives under på nogen formular.

Frivillig indlæggelse eller tvang?     Til top
Ifølge lovens §4 må tvang ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Jf. lovens §3 stk. 2 skal lægen vejlede patienten om navnlig formålet ved indlæggelsen og om udsigterne til en bedring af tilstanden. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.
En person, som frivilligt lader sig indlægge, kan altså ikke tvangsindlægges - uanset om lovens §5 er opfyldt.

Undersøgelsen af patienten.     Til top
§6 stk. 2: Lægen skønner, om indlæggelse er nødvendig, hvis patienten modsætter sig indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet.
I situationer, hvor patienten afviser kontakt eller formår at optræde samlet i den tid, lægesamtalen varer, må denne adfærd beskrives, og erklæringen om, at patienten er sindssyg, underbygges med observationer af sindssygelig adfærd fra troværdige nærtstående. Eksempelvis en manisk patient, der ikke fremtræder produktivt psykotisk i samtalen med lægen, hvor de pårørende kan oplyse, at patienten er i færd med at ruinere hele sit sociale grundlag i en væsentlig personlighedsændret adfærd.
Såfremt patienten skønnes farlig, må konsultationen gennemføres sammen med politiet.

Røde eller gule papirer.     Til top
§7 stk. 2: Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen.
Man kan ikke tvangsindlægge en patient på en kollegas observation. Selvom henvendelsen måtte komme fra en psykiater, der allerede har fundet, at patienten kan have gavn af indlæggelsen, må man tale med patienten så længe, at man har grundlag for at foretage en selvstændig vurdering af patientens tilstand. En læge ansat på det psykiatriske sygehus eller afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted, må ikke tvangsindlægge patienten.
Proceduren ved de to former for indlæggelse er ens, blot skal de røde papirer effektueres straks, medens de gule skal effektueres inden for 1 uge. Sædvanligvis vil man dog kunne lave aftale med de akutte modtageafdelinger i Region Syddanmark, at også patienter på gule papirer kan modtages straks, såfremt man vurderer, at indlæggelsen haster. Man bør altså ikke af hensyn til ønsket om akut indlæggelse vælge "røde papirer".
Ifølge lovens §8 skal den indlæggende læge så vidt muligt være tilstede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved gul tvang, der ikke straks effektueres, underretter politiet lægen om, hvornår indlæggelsen finder sted. Lægen skal så vidt muligt komme tilstede og påse, at betingelserne for tvang stadigvæk opfyldes og igen vejlede patienten.

Blanket og blanketgang.     Til top
Selvom lovens formuleringer er fortrykt på de farvede indlæggelsespapirer, skal lægens erklæring indeholde en beskrivelse af de aktuelle symptomer, der begrunder, at den pågældende patient er sindssyg. Endvidere skal erklæringen indeholde en begrundelse for antagelsen om nærliggende fare (rød tvang) eller uforsvarligheden ved ikke at frihedsberøve med henblik på behandling (gul tvang). Erklæringen bør skrives direkte på de farvede papirer. Såfremt papirerne ikke er tilstrækkelige, bør der på papirerne være henvist til et eventuelt selvstændigt ark med de relevante oplysninger.
Ifølge lovens §7 træffer politiet bestemmelser om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil.
I praksis skal begæringen om indlæggelse således afleveres til politiet, hvor Politimesteren eller dennes stedfortræder påtegner erklæringen. Politiet påser, at lovens betingelser for tvangsindlæggelse er opfyldt og træffer aftale med den psykiatriske afdeling om tidspunktet for indlæggelsen.

Senest fagligt revideret: 16-06-2009